onsdag den 4. maj 2011

Collage :-)



VNT – Collageopgave
Så er min collage færdig….
Da jeg sad og tænkte over ordet ”collage”, fløj mine tanker tilbage til først i 80’erne. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kommer til at tænke på ugebladet ”Alt for Damerne”. Jeg ser forsiden, med en solbrændt Hanne Lyngfeldts smukke smil. –Gad vide om der har været en collage i baggrunden…??
Nå men i hvert fald bliver jeg inspireret af bladet og tanken om hende, og vil lave min collage med noget strand/ vand tema. (Min biotop er på stranden, så det er vel egentlig meget passende??)
Jeg går i gang med en stak gamle ugeblade af forskellig slags. Må indrømme at tanken om strand og vand, har gjort mig en smule opstemt!!!
Men men… Måske jeg har valgt forkert tema i forhold til bladenes alder.. De er vist mest fra efteråret og vinteren! Jeg finder flere ugeblade frem, og har da også lidt held med mig.
Jeg får klippet en del billeder ud, og synes egentlig at jeg har mange, indtil jeg begynder at klistre dem sammen. A3 collagen bliver pludselig til en A4….
Jeg synes ikke helt at resultatet bliver som ønsket! Der er lidt huller hist og her. Havde ellers troen på at jeg var noget nær mester på forhånd, men jeg tager ordene i mig igen….
Tror jeg vil på stranden og se, om jeg kan finde lidt at pynte hullerne med J
Så er jeg vist ved at være færdig. Synes egentlig at det har været sjovt, men tror fornøjelsen ville være større, hvis det ikke var en opgave blandt mange andre, men af ren lyst!
En god idé med denne form for arbejde, hvis børn i eks børnehaven skal lave en historie, eller måske en ønskeseddel!