I forbindelse med vores jord til bord projekt, vil jeg prøve at lave noget mandelsmør.
Opskriften er fra middelalderen:
100 gr mandler
1½ dl vand
2 spsk vineddike
½ tsk stødt safran
1 tsk salt
Mandlerne blender jeg sammen med vandet. Oprindeligt blev mandlerne moset i en morter. Massen skal opvarmes, og salt, safran og vineddike tilsættes.
Det skal koge i 2-3 minutter, og derefter hælder jeg det op i et klæde.
Her skal det stå køligt i et halv døgn.
Den færdige mandelsmør ser således ud!
Er man vild med safran, smager det sikkert godt....!
Men en enkel opskrift, som også var tilgængelig for børn. Og måske man kunne erstatte den karakteristiske safran-smag med noget mere børnevenligt!
Jeg vil også prøve at bage noget middelalderbrød, som hedder "veggen".
Det var en fornem spise på grund af safran. De omtales som festbrød og fastebrød, men var kun for folk med midler!
1 kg hvedemel
5 gr gær
2 tsk salt
ca 3/4 l tempereret vand
safran
Jeg rører gær og vand sammen, og tilsætter resten.
Dejen skal hæve 3-4 timer, og herefter ælter jeg og former til veggen brød, som har harlekin form. Hvert brød skal veje ca 140 gr!
Brødene skal bage 5 min v 250 g, og derefter 10 min v 200 g.
De færdige brød ser lækre ud, og har fået flot farve.
Men smagen..... Jeg bliver aldrig gode venner med smagen af safran tror jeg....
Købte i øvrigt 0,5 gram safran til projektet, og kan oplyse at kiloprisen er 90.000,- kr!!
I min individuelle opgave vil jeg lave hytteost, og jeg er ret spændt på projektet.
Synes det lyder af meget at lave hytteost af 2 liter mælk og 1/4 liter kærnemælk!
Da mælken først skal varemes op, stå en time, tilsættes osteløbe, stå en time og varmes op i løbet af 20 minutter, er det en proces, som kræver tid!
Massen er stivnet, og skal skæres i stykker. Det ser ud til at det vellykkes ind til videre...!!
Jeg fjerner vallen som beskrevet, og tilsætter to liter koldt vand for at skylle ostekornene.
Den færdige ost smager ikke af meget, men ser god ud!
Jeg har ikke tilsat fløde, men tror bestemt ikke at det gør hytteosten ringere..! :-)
Den har nu stået i køleskabet et døgns tid, og smagen er blevet mere rigtig nu!
Det er let at lave, men tager selvfølgelig noget tid. Vil også være super at lave med børn!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar